Sådan integrerer du Dinero med Rykkerportalen
Med integrationen mellem Dinero og Rykkerportalen kan vi automatisk hente dine forfaldne fakturaer og starte rykker- og inkassoprocessen for dig. Du vælger selv, om processen skal køre automatisk, eller om du selv vil godkende og sende sagerne manuelt.
Automatisk proces Anbefalet
Slip helt for besværet.
- Rykkerportalen henter fakturaer fra Dinero én gang dagligt.
- Ubetalte fakturaer gemmes i din Rykkerportal-profil.
- Du modtager en mail med information om de hentede fakturaer.
- Klik på linket i mailen og vælg aktivér eller deaktivér.
- Hvis du ikke gør noget, starter rykkerproceduren automatisk efter et par dage.
Manuel proces Fuld kontrol
Når du selv vil godkende hver sag.
- Sæt flueben i "Automatisk hentning pauset" i din profil.
- Du får en side i Rykkerportalen kaldet "Fakturaer i Dinero".
- Her ser du alle forfaldne fakturaer, der opfylder kravene.
- Klik på knappen "Ryk denne faktura" for at sende en faktura videre.
Sådan opsætter du integrationen
1. Find dit Firma ID i Dinero
- Log ind i Dinero.
- Notér det Firma ID, der står nederst i venstre hjørne (fx 81169).
2. Opret en API-nøgle i Dinero
- Klik på tandhjulet øverst til højre.
- Vælg "API" i menuen.
- Klik på den blå knap "+ Ny API-nøgle".
- Giv nøglen et navn - vi anbefaler "Rykkerportalen", så du altid kan se, hvad den bruges til.
- Klik "Opret API-nøgle".
- Kopiér nøglen (højreklik → kopier). Du finder den til venstre for beskrivelsen.
3. Tilføj Dinero i Rykkerportalen
- Log ind på Rykkerportalen.
- Gå til din profil (klik på "Profil" øverst til højre).
- Vælg "Dinero" i drop-down-menuen under "Økonomisystem".
- Indtast dit Firma ID i feltet.
- Indsæt din API-nøgle i feltet nedenunder (højreklik → indsæt).
Så er integrationen klar.
Rykkerportalen kan nu automatisk hente dine forfaldne fakturaer fra Dinero og starte rykker- og inkassoprocessen for dig.
Vigtigt at vide
- Vi tjekker dagligt dit økonomisystem for ændringer i fakturastatus.
- Hvis din kunde har betalt direkte til dig, får vi besked om at fakturaer er udlignet.
- Du bestemmer selv, om vi skal fortsætte inddrivelsen af rykkergebyrer hos kunden, eller om du selv vil dække gebyrerne.
- Har du flere virksomheder? Så skal du have ét login på Rykkerportalen pr. CVR-nummer.